Andreas Christensen måtte flygte: ‘Undskyld til hele fodboldverdenen’

Foto: Soccrates/Getty Images

Andreas Christensen og de øvrige Barcelona-spillere blev tvunget til at flygte fra banen søndag aften.

Med en sejr på 4-2 over Espanyol, kunne Andreas Christensen og co. søndag aften fejre at have vundet mesterskabet.

Deres fejring på banen fik dog ikke lov at vare i lang tid. Kort tid efter, at de havde samlet sig på midtbanen, væltede det pludselig ind med rasende Espanyol-fans.

Det betød, at de spanske mestre måtte tage halen på benene. De satte kursen mod omklædningsrummet, hvor flere fans forsøgte at følge dem ned.

Heldigvis var der flere vagter til stede, der hurtigt fik blokeret for spillertunnelen. Dermed var det ikke muligt for de vrede fans at løbe med.

De rasende Espanyol-fans var ikke tilfredse med dette, og vreden lod de gå ud over vagterne. Det medførte, at der blev kastet alskens ting efter dem, inden de løb retur til tribunen.

Efterfølgende har klubbens administrerende direktør delt en undskyldning for den opførsel, som deres fans udviste.

“Vi vil gerne undskylde for disse begivenheder over for hele fodboldverdenen. Det er ikke billedet af Espanyol, langtfra,” siger den administrerende direktør for Espanyol, Mao Ye, ifølge B.T.

“Vi vil gøre alt for at udrydde scener som disse, så det ikke sker igen på vores stadion.”

Der har ikke været meldinger om, at baneinvasionen har ført til anholdelser. Ligeledes vides det heller ikke, om klubben vil forsøge at finde og sanktionere disse fans.

Der var to danskere på banen, da Martin Braithwaite startede ind for Espanyol, mens Andreas Christensen stod klar i Barcelona-defensiven. De blev dog begge skiftet ud i anden halvleg.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024