Holger Runes nye træner, Boris Becker, har meldt sig ind i den seneste tids debat. På samme tid har han vist sin støtte til Iga Swiatek. Iga Swiatek har kritiseret WTA for deres strenge tidsplan for 2024-sæsonen, og nu har hun fået opbakning fra Boris Becker.
Swiatek vandt for nylig sin første WTA Finals-titel i Cancun. I samme ombæring genvandt hun pladsen som verdens nummer 1 fra Aryna Sabalenka.
Efter sin sejr over Coco Gauff i gruppespillet af sæsonfinalerne, reste den firedobbelte Grand Slam-mester bekymringer om den reviderede tidsplan for 2024-sæsonen.
I henhold til den nye kalender vil antallet af WTA 1000-turneringer stige til 10 stk., hvoraf syv af dem strækker sig over to uger.
Desuden vil fire nye WTA 500-turneringen blive indført, hvilket bringer det samlede antal op på 17 stk. Derfor vil der også ske en en stigning i antallet af obligatoriske WTA 1000-turneringer.
Swiatek udtrykte sin frustration over den 'intense' tidsplan og kritiserede WTA for ikke at involvere spillere i beslutningsprocessen.
Hun understregede også vigtigheden af at have en åben dialog mellem spillerne og WTA, så de sammen kan finde et kompromis for den udfordrende tidsplan.
"Vi deltager i en sæson, der er meget belastende, og den næste bliver endnu mere intens. Vi føler, at vi banker hovedet mod muren. Alt er allerede besluttet uden at konsultere os, og nu leder vi efter en løsning på, hvordan vi kan nå frem til et kompromis," skrev Iga Swiatek.
"Det ville være rart, hvis WTA delte sine planer med os, før de traf beslutninger. Det er meningen, at det skal være en organisation af kvindelige spillere, men vi har ikke noget at sige. Det tog os noget tid at samle os i én gruppe og tage fælles handling."
Boris Becker har nu delt et opslag fra Novak Djokovic-ledede PTPA's Instagram-profil, som har delt Swiateks udtalelser.
Desuden roste han også polakken for hendes udtalelser.
"Gode/stærke ord fra mesteren," skrev han på sin story på Instagram.