15-årig Barca-komet: Slår rekorden som yngste spiller i førsteholdstruppen

Foto: Joan Valls/Urbanandsport /NurPhoto via Getty Images

Barcelona-træner Xavi har udtaget det blot 15-årige talent til den kommende kamp mod Atletico Madrid, der spilles søndag.

Den 15-årige kantspiller Lamine Yamal er en del af truppen, når FC Barcelona søndag skal spille mod Atletico Madrid i La Liga. Derfor kan han blive den yngste spiller, der nogensinde har fået spilletid for førsteholdet.

Allerede nu kan han bryste sig af at være den yngste spiller, der er blevet udtaget til en officiel kamp for Barcelonas førstehold.

“Han er en spiller, der kan hjælpe os, fordi han er talentfuld,” sagde Xavi ifølge BBC.

“Han har en masse personlighed og talent. Han kan spille den sidste bold, gå imod spillere. Han er stærk. Vi taler om en spiller, der kan markere en æra i klubben.”

Yamal blev født den 13. juli 2007, og har været en del af Barcelona-miljøet, siden han var kun 5 år gammel. Hvis han får debut søndag, vil det ske i en alder af 15 år og 285 dage.

Den nuværende rekordindehaver er Armand Martinez Sagi, der var 15 år og 11 måneder og fem dage, da han fik debut mod Real Gijon den 2. april 1922.

Xavi sagde, at det er svært at sammenligne Yamal med andre spillere.

“Han har et medfødt talent. De nye generationer… Forskellen fra min æra er, at de ikke er bange,” sagde han.

“Lamine er anderledes. Han har egenskaber fra forskellige spillere. Jeg kan ikke se en direkte sammenligning.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024