5 NFL-hold kan rykke på Lamar Jackson

Foto: Mitchell Leff/Getty Images

Lamar Jackson har indgivet en transferanmodning, da han ønsker at forlade Baltimore Ravens, hvilket har skabt stor interesse hos flere hold.

En række NFL-hold gør sig tanker om at ændre på sine planer, efter Lamar Jackson har bekræftet, at han vil foretrække at blive byttet væk.

Baltimore Ravens fik et chok, da Jackson meldte ud, at han vil væk fra holdet, og at han for nylig har bekræftet, at han gerne vil byttes væk hurtigst muligt.

Han indleverede sin transferanmodning den 2. marts, da de ikke kunne nå til enighed om en langsigtet kontrakt, hvilket der har været forhandlinger om i omtrent 18 måneder.

Da de ikke kunne nå til enighed, valgte Ravens at bruge deres ‘non-exclusive franchise tag’ på Ravens. Det betyder, at han kan forhandle med andre hold, men også potentielt blive byttet væk fra Ravens.

Men indtil videre er der overraskende nok ingen hold, der har henvendt sig, men dette kan ændre sig, efter han offentligt har meldt ud om sine ønsker.

Og da han nu har gjort det klart, at han ønsker at forlade Ravens, kan det sætte gang i nye planer hos en række hold.

Ifølge Mirror er der særligt fem hold, der kan have interesse i at hente Jackson, herunder Atlanta Falcons, som siges at være favoritter til at hente ham.

Derudover lyder det også, at han er på radaren hos både Washington Commanders, Tampa Bay Buccaneers, Detroit Lions samt New England Patriots, der alle fire potentielt kan gøre et forsøg på at hente ham.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024