Aneke Rune bombarderes med beskeder: ‘Jeg får 10 mails om dagen’

Foto: Antonietta Baldassarre/Insidefoto/LightRocket via Getty Images

Det er ikke nogen hemmelighed, at Holger Rune er en populær herre. Men faktisk er det også tilfældet for hans mor, Aneke Rune.

Når Aneke Rune åbner sin computer, har hun altid nyt læsestof i indbakken. Her vælter det nemlig ind med e-mails fra nær og fjern.

“Folk skriver stadig til mig. Faktisk rigtig mange. Jeg får fem til ti mails om dagen,” siger hun til B.T., da de møder hende uden for French Open-anlægget i Paris.

Hun har i mere end et årti dedikeret store dele af sit liv til at hjælpe sin søn. Det har hun gjort med succes, da Holger Rune i dag ligger nummer seks på verdensranglisten.

Det betyder dog ikke, at hun er færdig med at støtte sin søn. Tværtimod er hun fortsat finde i spillerboksen under hver eneste kamp.

Med tiden har dette medført, at hun selv er blevet et kendt ansigt. Dette har været medvirkende til, at hun har fået tusindvis af henvendelser, hvoraf mange kommer fra danske forældre.

Ofte er der tale om forældre, der gerne vil vide, hvordan de selv kan hjælpe deres børn. I andre tilfælde er det folk, der skriver, fordi de selv har input i forhold til optimering hos Rune-lejren.

Selvom hun læser alle e-mails, og gerne hjælper, understreger hun, at hun ikke har en hemmelig opskrift til succes. Derfor kan hun også kun tale ud fra, hvad der har fungeret for Holger Rune.

“Folk er individuelle, så jeg sidder jo ikke med en facitliste. Jeg kan bare sige til dem, hvad vi har gjort med Holger. Så kan man tage det, som man vil,” siger hun.

Hun fortæller også, at hun synes, at det er ‘enormt fedt og dejligt’, at folk rækker ud.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024