Ballon d’Or 2023: De 5 største favoritter

Foto: Kristy Sparow/Getty Images

Ballon d’Or er den mest prestigefyldte pris, man kan vinde i fodbold – og der er især fem kandidater til at vinde den i 2023.

At vinde en Ballon d’Or er en betydelig præstation i en spillers karriere og er et vidnesbyrd om deres særlige færdigheder, præstationer og bidrag til deres hold og sporten.

Herunder finder du mediet Sportskeedas bud på de fem kandidater, der har de bedste chancer for at vinde prisen i år.

Khvicha Kvaratskhelia (Georgien/Napoli)

Kvaratskhelia har været en enestående spiller for Napoli i denne sæson, og hans bidrag har været afgørende i, at de har kurs mod Serie A-titlen.

Napoli har ikke blot kurs mod triumf i Serie A, men står også til at klare sig godt i Champions League. Kvaratkshelia har spillet 31 kampe i denne sæson, hvor han har bidraget med 14 mål og 16 oplæg.

Victor Osimhen (Nigeria/Napoli)

Victor Osimhen har for alvor fået sit store gennembrud i denne sæson, hvor han er landet på radaren i klubber som Manchester United, Chelsea og FC Barcelona.

På tværs af alle turneringer har han spillet 29 kampe for Napoli, hvori den 24-angriber har været vital for klubben, da han har bidraget med 25 mål og yderligere fem oplæg.

Kylian Mbappé (Frankrig/PSG)

Kylian Mbappé er spået til at vinde flere Ballon d’Ors i løbet af sin karriere, og til trods for at have scoret et hattrick i VM-finalen i 2022, er det ikke sikkert, at det bliver i år.

Ganske vist har han på tværs af 34 kampe scoret 31 mål og lavet otte oplæg for PSG, men det faktum, at PSG blev sendt ud af Champions League i ottendedelsfinalen, kan ødelægge hans chancer for at vinde.

Erling Haaland (Norge/Manchester City)

Erling Haaland har bestemt markeret sig efter sit skifte til Manchester City, da han har lavet seks hattrick i sin debutsæson. Hans præstationer på landsholdsniveau kan dog ende med at koste ham i kampen om Ballon d’Or-prisen.

Formår Haaland at hjælpe City med at vinde Champions League, vil hans chancer dog blive forbedret. Indtil videre har han scoret 42 mål og leveret fem oplæg på tværs af 37 kampe.

Lionel Messi (Argentina/PSG)

Lionel Messi har måske allerede gjort nok til at sikre sig sin ottende Ballon d’Or, da han med syv mål og tre oplæg spillede en stor rolle i, at Argentina vandt VM i Qatar.

Han vandt også Golden Ball-prisen ved VM, ligesom han har leveret flotte tal i PSG. I 33 kampe har han scoret 18 mål og lagt op til yderligere 17 stk. Det forventes, at han og resten af PSG-mandskabet sikrer sig endnu en Ligue 1-titel i denne sæson.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024