Banen udviklede sig: Sådan snuppede Verstappen pole fra Alonso

Foto: Qian Jun/MB Media/Getty Images

Red Bull-stjernen Max Verstappen starter i front i Monacos Grand Prix. Med nød og næppe formåede han nemlig at stjæle pole-position fra Fernando Alonso.

Der er en chance for, at Fernando Alonso lørdag leverede en tid, der vil være det tætteste nogen kommer på Red Bull i en kvalifikation i denne sæson.

Max Verstappen sikrede sig ganske vist pole-position, men det var kun med nød og næppe. Da det ternede flag blev vist, var hans hurtigste tid kun 0.084 sekunder hurtigere end Alonsos.

Verstappens hurtigste omgangstid på 1:11.365 blev sat til slut i Q3. Inden da havde han med tre minutter tilbage været en tur i pit. Her fik han et helt nyt sæt bløde dæk på bilen.

Det viste sig at være afgørende for den hollandske stjerne, da det betød, at han var sidste bil på banen til at sætte sin tid.

Hverken i anden eller tredje sektor var han i stand til at sætte en hurtigere tid end Alonso. Dette ændrede sig i tredje sektor, hvor han hurtigere end Aston Martin-stjernen, hvorfor han sikrede sig pole-position.

En klar faktor for at sætte en god omgangstid, var at opretholde en god dæktemperatur hele vejen rundt på banen. Dette blev også fremhævet af Pirellis chefingeniør, Simone Berra, da han udtalte sig fredag.

Det viste sig, at Red Bulls biler var bedre til at holde liv i dækkene gennem hele omgangen. Dette spillede naturligvis en rolle i, at Verstappen kunne sætte en hurtigere tid end Alonso i tredje sektor.

Sektionen ved Tabac fungerede bedst for Alonso i hans AMR23, men fra Swimming Pool-sektionen og frem, havde Verstappen mere fart på end Aston’en.

Ydermere aktiverede han også DRS tidligere end Alonso, hvilket sikrede, at den sidste strækning frem mod målstregen var så hurtig, som den kunne være.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024