Boksestjerne anholdt for at kvæle bilsælger og stjæle bil

Foto: Richard Pelham/Getty Images

Den kendte bokser Jarrell Miller er havnet i problemer, da han har kvalt en bilsælger og stjålet en bil.

Sværvægtsbokser Jarrell Miller kan være i store problemer, da han er blevet anholdt og sigtet for at have deltaget i et røveri. Ifølge talkSPORT fandt det sted tirsdag hos en bilforhandler i Hollywood, Florida.

Det lyder, at en kvinde hævdede at have efterladt sin mobiltelefon i en bil, der netop var blevet tilbageleveret.

Dette fik en medarbejder til at finde nøglerne til den pågældende bil, hvorefter vedkommende pludselig blev grebet bagfra af Miller. Den amerikanske bokser krævede at få nøglen til bilen udleveret.

Bokseren fik ikke sin vilje, hvilket fik ham til at slå den pågældende bilsælger i jorden. Derefter tog han nøglen til bilen og stak af fra stedet. Det var dog nemt for politiet at finde bilen samt anholde Miller, da den var udstyret med en tracker.

Onsdag eftermiddag var Miller for retten, hvor sigtelsen mod ham blev læst. Han er blandt andet sigtet for bilrøveri uden skydevåben eller våben, indbrud og overfald.

“Det påstås, at Mr. Miller først placerede offeret i et kvælertag og derefter slog ham i jorden, før han røvede ham,” sagde anklager Eric Linder.

“Medarbejderen udførte ikke andet end sit arbejde. Han fik hjælp fra en anden person til at skabe en distraktion, for at distrahere medarbejderen.”

Millers advokater mente ikke, at der var beviser nok for anklagerne mod ham, men dommeren var enig. Det medførte, at han blev varetægtsfængslet i Broward County-fængslet efter retsmødet.

Det lyder, at den amerikanske bokser ikke er blevet løsladt. Det har han mulighed for at blive, hvis han betaler en kaution på 30.000 dollars, svarende til lidt over 200.000 kroner.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024