Brad Pitt forvandler Storbritanniens Grand Prix til et filmset

Foto: Axelle/Bauer-Griffin/FilmMagic

Brad Pitt er i gang med optagelserne til en ny film, hvilket tilskuerne får at se under Storbritanniens Grand Prix.

Hollywood-stjernen er allerede i gang med at forberede sig til Storbritanniens Grand Prix. Her skal han og resten af holdet bag en kommende Formel 1-film nemlig optage på Silverstone.

Blandt andet har han fået sin egen garage på Silverstone, hvor man kan se et skilt med hans navn. På billedet er Brad Pitt iført en kørerdragt, mens navnet på hans karakter står skiltet: Sonny Hayes.

Det samme er tilfældet for hans kollega i filmen, Damson Idris, som skal spille rollen som Joshua Pearce.

Desuden er Mercedes-kører Lewis Hamilton med til at producere filmen. Rygterne om dette begyndte at svirre, da Pitt var med i Mercedes-garagen i Texas i sidste sæson.

I spidsen for produktionen af den nye film, der har fået titlen ‘Apex’, står producer Jerry Bruckheimer. Han er særligt kendt for at være producer på de to Top Gun-film. Det forventes også, at han vil være til stede på Silverstone i weekenden.

McLaren-boss Zak Brown udtalte sig mandag om den kommende film. Han mener, at den kan ende med at have endnu større betydning for Formel 1, end hitserien ‘Drive to Survive’ har haft.

“Jeg tror bestemt, at den vil have stor indflydelse,” sagde han ifølge talkSPORT.

“Jeg tror, at vi alle ville være piloter efter at have set Top Gun. Jeg tror, det vil have samme indflydelse på publikum, da det er mange af de samme producere.”

“Det er en stor produktion, og jeg tror, den vil gøre mange nuværende fans begejstrede, Jeg tror også, at mange, der ikke følger sporten, vil se den og synes, det er utroligt.”

“Den teknologi, de vil bruge, vil gøre det til en racerfilm, der ikke ligner noget, vi nogensinde har set før. Det vil være endnu et skud på stammen for Formel 1 verden over og motorløb i det hele taget.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024