Bramfri Nico Hülkenberg: Det har lange udsigter

Foto: ANP via Getty Images

Nico Hülkenberg har en teamchef, der er kendt for at være bramfri. Nu har det vist sig, at han selv kan være det samme, når han bliver interviewet.

For nylig gav Haas-kører Nico Hülkenberg et længere interview til sine kolleger på ServusTV.

I dette interview kom han ind på flere emner. Et af de emner, der blev berørt, var den dalende fart, som Haas oplever fra lørdag til søndag.

Dette har haft stor betydning for Haas i denne sæson, hvorfor de har haft svært ved at vinde point. Derfor har Hülkenberg heller ikke holdt sig tilbage, når han givet status på udfordringerne.

Det har skabt en smule røre, da nogle opfatter det som kritik, der bør holdes bag lukkede døre. Andre mener derimod, at den tyske racerkører blot peger på de åbenlyse fakta.

“Vi ser problemet, vi forstår, og nu gælder det løsningen. Der er forskellige tilgange og idéer. Teamet arbejder på højtryk. Det bliver mindst sommerpause, før vi kan tage et signifikant skridt,” sagde han i interviewet efter Storbritanniens Grand Prix ifølge Ekstra Bladet.

Der er flere ting, der gør, at Haas har svært ved at bevæge sig fremad. En af dem er indførslen af budgetloftet. Noget helt andet er, at de slet ikke har de samme faciliteter til rådighed som resten af feltet.

Ligeledes rettede Nico Hülkenberg også kritik af holdets teknikere, ved at sige, at de bedste af dem befinder sig hos topholdene.

“Ud over det må man også sige, at vi ikke har de bedste teknikere, for de er naturligvis ved topholdene. Så det tager længere tid. Men vi kæmper, og jeg har det sjovt i bilen,” lød det fra ham.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024