Brasiliansk fan efterlader alt til Neymar i sit testamente

Foto: Vince Mignott/MB Media/Getty Images

En brasiliansk fodboldfan har truffet en besynderlig beslutning om at testamentere alt, hvad han ejer til fodboldstjernen Neymar.

Det er de færreste, der tænker på at give alle ens ejendele til en fodboldstjerne, der er mangemillionær. Alligevel er det netop, hvad en brasiliansk fan har gjort. I hvert fald når han én dag skal herfra.

Den anonym fan kunne åbenbart ikke komme i tanke om nogen, der havde gjort sig mere fortjent til hans ejendele, end fodboldstjernen Neymar Jr.

Fanen har udtalt, at han har en stor kærlighed til landsholdet og fodbold generelt. Derudover kan han også identificere sig med Neymar, og derfor har han valgt at testamentere alle sine ejendele til den brasilianske stjerne.

“Jeg kan godt lide Neymar. Jeg identificerer mig meget med ham. Jeg er også blevet ramt af ærekrænkelser, jeg er også meget familieorienteret, og forholdet til hans far minder mig meget om mit til min far, som er gået bort,” sagde han ifølge Reuters.

“Jeg er ikke ved særlig godt helbred, og på grund af det så jeg, at jeg ikke har nogen at efterlade mine ting til. Jeg ville ikke have, at regeringen eller slægtninge, jeg ikke kommer overens med, tager mine ting.”

Den 30-årige fodboldfan tilføjede også, at han tidligere har forsøgt at overdrage sine ejendele til den brasilianske fodboldstjerne. Dette havde han dog ikke succes smed.

Derfor har han valgt at gøre det via sit testamente, da det er en lovlig måde at gøre det på.

Neymar har dog næppe brug for disse ejendele, da han er en af de bedst betalte sportsmænd i verden. Ifølge Forbes anslås det, at han kommer til at tjene intet mindre end 85 millioner dollars i 2023.

“Jeg ved, at han frem for alt ikke er grådig. Noget der er sjældent i disse dage,” sagde fanen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024