Buffalo Bills-spiller skadet i jetski-ulykke: Ude resten af sæsonen

Foto: Shutterstock

Buffalo Bills-spiller Nyheim Hines har pådraget sig en knæskade i en jetski-ulykke, og kan derfor ikke spille.

Buffalo Bills må klare sig uden en af deres vigtige spillere til 2023-sæsonen. Ifølge flere medier har Buffalo Bills-spiller Nyheim Hines pådraget sig en alvorlig knæskade i en jetski-ulykke.

Mediet PopCulture.com skriver, at han pådrog sig sin skade, da han blev ramt af et jetski. Derfor er der behov for en operation, hvilket betyder, at han forventes at være ude resten af sæsonen.

Det var ikke Hines, der styrede det jetski, der forulykkede. Derimod sad han selv på et jetski, da han blev ramt.

Hines har ikke pådraget sig andre skader som følge af ulykken. Det begrænser sig derfor til den skade, som han har fået i knæet. Ikke desto mindre forventes det, at han først vil være klar til at spille i 2024-sæsonen.

Den 26-årige Hines blev byttet til Buffalo Bills tilbage i november sidste år. Inden da havde han tilbragt fire sæsoner hos Indianapolis Colts, hvor hans spilletid dog havde været begrænset.

I alt spillede han syv kampe for Indianapolis Colts, hvori han bidrog med 36 yards og et enkelt touchdown på 18 carries.

Efter sit skifte til Buffalo Bills, er det blevet til en kende mere spilletid. Siden november sidste år har han spillet ni kampe, hvor han står noteret for -3 yards på seks bolde.

Han har dog vist sig at være effektiv på returspark, da han i holdets sidset kamp i den ordinære sæson scorede to touchdowns på returspark.

Hines har endnu ikke meldt noget ud om ulykken selv. Derfor vides det heller ikke, hvor alvorlig en skade, der er tale om.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024