Carlos Alcaraz verdensetter igen efter sejr i Italian Open

Foto: Insidefoto/Insidefoto/LightRocket via Getty Images

Carlos Alcaraz står til igen at indtage førstepladsen på verdensranglisten, efter sin sejr i Italian Open.

Mandag bliver den officielle ATP-verdensrangliste opdateret. Når det sker, vil det sandsynligvis ikke længere være serbiske Novak Djokovic, der ligger øverst på listen.

Derimod vil det være den unge Carlos Alcaraz, da han står til at overtage pladen som nummer 1 i verden. Dette har han sikret sig, efter at have vundet sin debutkamp ved Italian Open.

Alcaraz sikrede sig avancement til næste runde med en sejr over landsmanden Albert Ramos-Vinolas med cifrene 6-4, 6.1.

Det var naturligvis en vigtig sejr for den spanske stjerne, men blot ved at træde ind på banen, havde han sikret sig førstepladsen. Det var nemlig nok til at give ham flere point end Djokovic.

Efter kampen, som var hans 12. sejr i træk, forklarede Alcaraz, at det ikke var nemt.

“Det var ikke nemt,” sagde Alcaraz ifølge ATP’s hjemmeside efter kampen.

“Den første runde af hver turnering er virkelig hård, og selvfølgelig er Albert en særligt hård modstander på grus.”

“Jeg var nødt til at tilpasse mit spil virkelig hurtigt, for at kunne klare det. Forholdene var heller ikke nemme. Der var regn og ventetid hele dagen.”

“Jeg vidste ikke, om jeg skulle spille eller ej. Men jeg er rigtig glad for min præstation til sidst.”

At Alcaraz rykker op på en 1. plads, er den eneste opdatering, der kommer til at ske på verdensranglisten i denne omgang.

Danske Holger Rune er også med i turneringen i Rom, hvor han forsøger at hente point. Dette får han hårdt brug for, hvis han skal nå sit mål om at ligge nummer 1 i verden. I skrivende stund er han nummer 7 på listen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024