Charles Leclerc kører væk i milliondyr Ferrari efter hård træning

Foto: Jakub Porzycki/NurPhoto via Getty Images

Charles Leclerc har ikke virket glad bag rattet i en Ferrari i denne sæson. Han og holdet har nemlig fået en dårlig start.

Forud for denne sæson, havde Charles Leclerc gjort sig forhåbninger om at kunne køre med om verdensmesterskabet. Det har dog vist sig, at han ikke kan dette. Hans eneste podieplacering i denne sæson, har været en tredjeplads ved Aserbajdsjans Grand Prix.

Ikke nok med det, så har han også været nødt til at trække sig fra to løb. Desuden sluttede han sig nummer 11 i Spaniens Grand Prix, hvor han hele weekenden kæmpede med sin Ferrari.

Til gengæld så han ganske fornøjet ud, da han sad bag rattet i sin egen Ferrari, da han for nylig forlod Ferraris fabrik i Maranello.

I denne weekend har der ikke været et grandprix, hvorfor Leclerc har været en tur forbi Ferraris hovedkvarter. Her har han været en tur i simulatoren, så de kan samle data til at forbedre deres Formel 1-bil.

Efterfølgende har han delt et billede af sig selv, der forlader fabrikken i Maranello i sin Ferrari 488 Pista. Den er blevet malet i en matsort farve og har et Monaco-flag gennem midten af bilen. Ifølge GPFans har bilen en værdi på 800.000 pund, hvilket svarer til 6,9 millioner kroner.

Inden han kørte retur mod Monaco, hvor han bor, tog han sig tid til at skrive autografer til en gruppe fans.

“To dage med hårdt arbejde i simulatoren. Det føles altid specielt at blive mødt af så stor støtte i Maranello. Lad os blive ved med at presse på,” har han skrevet som tekst til sit billede.

Leclerc skal i aktion igen i den kommende weekend, hvor feltet rejser til Canada. Her håber han naturligvis på at kunne få en plads på podiet.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Charles Leclerc (@charles_leclerc)

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024