Chok i Burnley: Cheftræner Vincent Kompany er med på denne liste

Foto: John Early/Getty Images

Vincent Kompany er havnet på en særlig liste, hvilket kan ende med at få store konsekvenser for Burnley.

Burnley-træner Vincent Kompany siges at være en af de sidste tre kandidater, der overvejes som ny træner i Chelsea, efter fyringen af Graham Potter.

Den tidligere Manchester City-spiller har ført Burnley til oprykning fra Championship, og siges at være en af kandidaterne ved siden af Mauricio Pochettino, efter forhandlinger med Julian Nagelsmann brød sammen.

Den tyske træner var angiveligt ikke tilfreds med, at London-klubben også var i dialog med andre kandidater, da han ønskede en mere ligetil ansættelse.

Desuden lyder det også, at klubbens due diligence på den 35-årige træner var blandet, hvilket førte til skepsis for, om han ville være den bedste afløser for Potter.

Han har ifølge Independent ikke være den foretrukne kandidat, selvom han var en af de første, der blev sat i forbindelse med klubben. Det lyder også, at der er lukket helt ned for forhandlingerne mellem dem.

Derfor er det Kompany og Pochettino, der nu er tilbage som potentielle kandidater, og ifølge Chelsea skulle der være lige så stor chance for, at den Kompany ender med at få jobbet.

Tidligere på ugen var Pochettino en tur forbi London, for at mødes med ledelsen i Chelsea.

Der menes at være en sidste kandidat på listen, men det er ikke den Barcelona-træner Luis Enrique, Sporting CP-træner Ruben Amorim eller Brightons Roberto De Zerbi. Han er en, der er ‘respekteret og vellidt’, men navnet er ikke offentliggjort.

Chelsea er gået ind i en anden fase af forhandlingerne, efter at have indsnævret deres kandidater fra omkring syv muligheder.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024