Chokskifte i Formel 1: Henter veteran fra rival

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Red Bull har sagt farvel til en af deres primære ingeniører. Han har i stedet accepteret et job hos McLaren.

McLaren arbejder fortsat hårdt for igen at kunne blande sig i toppen. Det har de gjort de seneste ti år, hvor formen for alvor begyndte at dykke.

Som et led i dette arbejde, har de hentet flere nye profiler til staben. Det seneste forsøg på at forbedre deres muligheder, har medført, at de har hentet en ingeniør hos Red Bull.

Chefingeniør Rob Marshall forlader derfor Max Verstappen og co. ved årets udgang. Her tiltræder han sit nye job, hvor han bliver en del af McLarens tekniske ledelse. Det skriver Ekstra Bladet.

Efter den skuffende start på sæsonen, har der allerede været fyringer hos McLaren. Blandt andet har de sagt farvel til den tekniske chef James Key.

Det er dog ikke blot afgange, der forekommer hos McLaren. Foruden Rob Marshall, har McLaren også hentet konceptchef David Sanchez hos Ferrari, hvor han har været i 11 år. Ydermere bliver Peter Prodromou hentet ind som ansvarlig for aerodynamik.

Rob Marshall har haft ledende roller hos Red Bull i næsten to årtier, men nu er det tid til nye græsgange. Hos McLaren er de naturligvis glade for at have indgået en aftale med ham.

“Udnævnelsen af Rob er et af de fundamentale skridt og et naturligt match til at hjælpe teamet tilbage til at vinde, som vi har gjort tidligere,” siger teamchef Andrea Stella ifølge Ekstra Bladet.

“Vi får hjerne og omgangstid. Han er en stor ansættelse for os,” siger McLarens Lando Norris.

Efter en skuffende start på denne sæson, er McLaren begyndt at vise bedre takter. De stiler derfor efter en slutplacering som nummer 4 i konstruktørmesterskabet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024