Horner deler Mercedes og Ferrari-rygter der spredes gennem paddocken

Foto: Dan Istitene/Getty Images

Christian Horner vil ikke lade sig rive med ift. Red Bulls sæson, selvom der er mumlen om Ferrari og Mercedes i paddocken.

Christian Horner er ikke villig til at lade sig rive med af den store succes, som Red Bull har haft i denne sæson. Der er udsigt til at kunne vinde to verdensmesterskaber to år i træk, men dette vil han ikke lade sig blive forblændet af.

Han har hørt rygter i paddocken om, at Ferrari og Mercedes er på vej med store opdateringer på deres biler, når der tages hul på den europæiske del af denne sæson.

“Mange ting kan ændre sig. Der er rygter om store opdateringer hos Mercedes og Ferrari, når vi først kommer til Europa,” sagde han til Sky Sports.

“Vi tager ikke noget for givet. Derfor forsøger vi at gøre det bedst mulige arbejde i det omfang, det er muligt.”

Red Bull har haft tidligere opdateringer på deres bil, da de kan se frem til at bruge mindre tid i vindtunnelen, da de er blevet idømt en straf.

Horner har et ønske om at skabe et stort forspring, mens deres bil er den bedste på banen, da han forventer, at de øvrige biler vil blive forbedret i løbet af sæsonen.

“Alle har en mening, og jeg mener, at alle er frie til at have en mening,” sagde han.

“Teamet har gjort et fantastisk stykke arbejde i løbet af vinteren med begrænset tid i vindtunnel, som vi har haft for at udvikle denne bil, og det vil selvfølgelig have indflydelse senere på året og næste år.”

“Så ud fra et øjebliksbillede af tre løb, tror jeg, at det stadig er for tidligt med hensyn til denne sæson. Der er utroligt mange løb tilbage.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024