Christian Horner: Derfor blev der ingen aftale mellem Red Bull og Honda

Foto: Dan Mullan/Getty Images

Christian Horner har åbnet op omkring, hvorfor det ikke var muligt for Red Bull og Honda at indgå en ny aftale.

I sidste uge blev det bekræftet, at Honda vender retur til Formel som motorleverandør. Den japanske producent har indgået en aftale med Aston Martin, der løber fra 2026 og frem.

Honda er uofficielt fortsat en del af Formel 1 i dag, da de har en aftale med Red Bull. Denne aftaler betyder, at de leverer motorenheder til Red Bull, selvom de officielt trak sig fra sporten i 2021.

Da der har været stor usikkerhed omkring Hondas fortsatte deltagelse i Formel 1, måtte Red Bull se sig om efter andre løsninger.

Det har resulteret i, at de har oprettet deres egen motorafdeling, som har indgået et samarbejde med Ford. Som følge af dette, har det ikke været muligt for Max Verstappens hold at fortsætte samarbejdet med Honda.

“Vi har haft mange samtaler med Honda som en værdsat partner i løbet af de sidste par år. Oprindeligt var aftalen, at de ville være helt ude af sporten ved udgangen af 2022. Her skulle vi være ansvarlige for at samle motorerne selv,” sagde Horner ifølge PlanetF1.

“Det er lykkedes for os at overbevise Honda om at blive, for at levere vores motorer frem til udgangen af 2025. Vi havde samtaler i efteråret og vinteren sidste år om, hvorvidt der kunne være et samarbejde med elektrificeringen. De var dengang ikke interesserede i at fortsætte med forbrændingsmotorer.”

“Men for at være ærlig, var der for mange kompromiser. Sandsynligvis på begge sider. De ville være nødvendige for at gøre det muligt. Så det var på det tidspunkt, vi besluttede at tage imod denne mulighed med Ford og forpligte os til dem.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024