Christian Horner langer ud efter McLaren-chefen Zak Brown

Foto: Gongora/NurPhoto via Getty Images

Red Bull-boss Christian Horner har sendt en stikpille i retning af Zak Brown, der står i spidsen McLaren i Formel 1.

Daniel Ricciardo er i denne weekend på hjemmebane, da sæsonens tredje løb køres i Australien. I denne sæson er han reservekører for Red Bull, efter at have fået ophævet sin aftale med McLaren sidste år.

Og Horner kunne ikke dy sig for at stikke lidt til McLaren og Zak Brown, der beskyldte Red Bull for ‘at snyde’, efter det blev opdaget, at de havde oversteget budgetloftet i 2021.

“Vi var nødt til at fede ham op. Jeg ved ikke, hvad I har gjort ved ham. Han så tynd ud,” sagde Horner på et pressemøde, hvor han sad ved siden af Brown.

“Han ser sundere ud nu. Han træner hårdt og er klar til at køre, hvis han får en chance. Han er 10 minutter fra at være klar. Han er i god form. Han har holdt sig sund og rask.”

Horner hævdede også, at den australske kører havde fået nogle dårlige vaner, da han kørte hos McLaren, hvor han kørte i en ‘bil, der har sine begrænsninger’.

Han er desuden sikker på, at den 33-årige Ricciardo kommer til at genfinde sit høje niveau, da han har fået en god start hos Red Bull.

“Når du kører i en bil, der har sine begrænsninger, tilpasser du dig for at kunne få det maksimale ud af bilen,” sagde Horner.

“Det var klart, da han kom tilbage, at han havde tilegnet sig nogle dårlige vaner, som vi ikke kunne genkende fra, da Daniel forlod år forinden.”

“Han har fået en chance for at nulstille. Han har startet arbejdet i 2023 og er kommet godt i gang, og han kan lide følelsen af bilen i den virtuelle verden, hvilket afspejler sig godt i den faktiske verden.”

“Han er desperat efter en tur i bilen, for at understrege dette. Han er ved at blive den Daniel, vi kender.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024