Clara Tauson og Holger Rune hænger ud sammen under French Open: ‘Vi hygger jo bare’

Foto: Robert Prange/Getty Images

Både Clara Tauson og Holger Rune har travlt med deres respektive karrierer, men når tiden tillader det, hænger de gerne ud med hinanden.

For nylig har både Clara Tauson og Holger Rune været i Paris, for at deltage i French Open. Fredag blev førstnævnte dog sendt ud af turneringen, hvorfor Holger Rune er eneste dansker tilbage.

Så vidt det har været muligt for de to tennisstjerner, har de tilbragt tid sammen i den franske hovedstad.

Clara Tauson og Holger Rune er nemlig ikke blot blandt de største tennisstjerner, som Danmark nogensinde har haft. De har også kendt hinanden siden barndommen, hvorfor de gennem årene har udviklet et godt venskab.

Det har Clara Tauson for nylig afsløret i et interview med B.T.

“Vi er glade og håber for hinanden, at vi begge gør det godt. Vi hygger jo bare.

Det er dejligt, at vi er to danskere til denne her turnering, så vi kan snakke lidt dansk sammen,” lød det fra hende.

I sidste uge fortalte Holger Rune til B.T., at han håbede, at der ville blive tid til at slå hovederne sammen med Clara Tauson. Blandt andet havde de talt om at spise en frokost sammen, hvis de kunne få programmet til at passe.

Skal det blive til en dansk triumf i Paris, er det op til Holger Rune. Som tidligere angivet, er Clara Tauson blevet slået ud af den franske Grand Slam-turnering.

Fandt de ikke tid til at ses med hinanden i Paris, kan de sandsynligvis slå hovederne sammen i Monaco, hvor de begge bor til dagligt.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024