Conor McGregor skitserer sin plan for at blive Irlands præsident

Conor McGregor har skitseret sin plan om at blive Irlands næste præsident. Han har desuden meldt ud, at han mener, at han har gode chancer.

Den irske UFC-stjerne bliver angiveligt efterforsket af irsk politi på grund af hans opslag på de sociale medier. Alligevel har han udtrykt interesse for at overtage rollen som præsident i hjemlandet.

“Potentiel konkurrence, hvis jeg stiller op. Gerr, 78. Bertie. 75. Enda, 74. Hver med ubrydelige bånd til deres individuelle partipolitik. Uanset hvad offentligheden uden for deres partier føler. Disse partier styrer sig selv kontra folket,” har han skrevet på X.

“Eller mig, 35. Ung, aktiv, passioneret, frisk i spillet. Jeg lytter. Jeg støtter. Jeg tilpasser mig. Jeg har ingen tilknytning/bias/favorisme over for nogen part. De ville oprigtigt blive holdt til regnskab med hensyn til den nuværende indflydelse i offentligheden. Jeg ville endda sende det hele til afstemning.”

“Der ville være afstemninger hver uge for at sikre dette. Jeg kan finansiere det. Det ville ikke være mig ved magten som præsident, men folket i Irland. Det ville være mig og jer.”

Potential competition if I run. Gerry, 78. Bertie. 75. Enda, 74. Each with unbreakable ties to their individual parties politics. Regardless of what the public outside of their parties feel. These parties govern themselves vs govern the people. Or me, 35. Young, active,… pic.twitter.com/HiLn3jAQ2e

— Conor McGregor (@TheNotoriousMMA) December 4, 2023

“Jeg skal enten nomineres af mindst 20 medlemmer af Oireachtas (Irlands parlament, red.) eller mindst fire lokale myndigheder (AKA amtsråd) for at stille op. De fleste (26) kommuner er amtskommuner. Der er også 3 byråd (Dublin, Galway og Cork) og 2 råd, der fører tilsyn med en by og et amt (Limerick og Waterford). En proces,” fortsætter han.

“Uanset hvad ville jeg bare være glad for absolut gennemsigtighed og konsultation med offentligheden. I øjeblikket er der ingen. Ikke en tøddel. Falske løfter kommer omkring valgtidspunktet, og så er det bogstaveligt talt ignorance derefter. Det er ulækkert. Selv oppositionspolitik forekommer mig mere at handle om forsøget på at få magt versus at søge forandring.”