Dårligt nyt for Carlos Alcaraz: Trækker sig med alvorlig skade

Foto: Patrick Smith/Getty Images

Er du stor fan af Carlos Alcaraz, så er der dårligt nyt. Den unge spanier har været nødt til at trække sig med en slem skade.

I næste uge skulle 20-årige Carlos Alcaraz have været blandt spillerne til en ATP 500-turnering i Basel. Det kommer dog ikke til at ske, da han har pådraget sig en skade.

Ifølge den spanske tennisspiller har han fået en betændelse i venstre fod. Desuden døjer han også med ubehag i ballemusklerne, hvilket ligeledes er med til at holde ham ude.

Sammen med sit hold, der blandt andet omfatter træner Juan Carlos Ferrero, har han derfor besluttet at trække sig fra den schweiziske turnering.

Den store turnering i Basel løber af stablen fra den 23. til 29. oktober, men i denne omgang kommer tilskuerne ikke til at nyde Alcaraz’ spil. Til gengæld er det fortsat planen, at danske Holger Rune stiller op til turneringen.

Efter Alcaraz har trukket sig fra turneringen, har der naturligvis været et hul at fylde ud. Denne plads er gået til Stan Wawrinka, der selv er fra Schweiz, og derfor kommer til at føle sig godt hjemme.

Wawrinka havde egentlig fået mulighed for at deltage på et wildcard, men efter Alcaraz’ afsked, er det ikke nødvendigt. Derfor er dette wildcard i stedet overgået til den 21-årige Leandro Riedi.

Ifølge TennisWorldUSA håber Alcaraz nu på at vende tilbage til den store Masters 1000-turnering i Paris. Denne turnering kommer til at fungere som opvarmning for Nitto ATP Finals, hvor han også skal deltage.

Alcaraz havde håbet på at kunne runde året af som nummer 1 på verdensranglisten. Efter at have trukket sig fra turneringen i Basel, kan dette dog vise sig at blive meget besværligt for ham. Derimod ser Djokovic ud til at holde fast i sin placering.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024