Daniel Ricciardo lander alternativt job til Canadas Grand Prix

Foto: Qian Jun/MB Media/Getty Images

Daniel Ricciardo har sikret sig et nyt job i Formel 1 under Canadas Grand Prix, som vil være noget helt nyt for ham.

Australske Daniel Ricciardo mistede sit sæde hos McLaren forud for denne sæson. Derfor er han ikke en del af feltet, men han er stadig en del af Formel 1. I denne sæson indtager han nemlig rollen som reservekører for Red Bull.

I forbindelse med Canadas Grand Prix skal han være vært for en udsendelse på ESPN2. Her skal han arbejde sammen med skuespiller Will Arnett. Det vil blive sendt adskilt fra den normale dækning af Formel 1-weekenden på ABC.

Udsendelsen med Ricciardo og Arnett kommer også til at byde på en række gæster. Hvem der konkret vil være med som gæst, er der dog intet blevet meldt ud om endnu.

Hvad der til gengæld er blevet meldt ud er, at udsendelsen vil blive sendt igen. Det vil blandt andet ske under USA’s Grand Prix i oktober samt i forbindelse med Las Vegas’ Grand Prix i november.

Ricciardo kommer til at befinde sig ved banen Circuit Gilles-Villeneuve, mens Arnett derimod vil befinde sig i et studie et andet sted. Den australske racerkører har udtalt, at han ser frem til at prøve kræfter med det nye job.

“Det her bliver fedt,” sagde han ifølge RacingNews365.

“Som du nok forventer, kommer Will og jeg til at have det sjovt med showet. Vi håber, at det kommer til at føles som om, at du ser Formel 1 med dine kammerater.”

“Vi kommer til at have nogle fantastiske gæster, masser af sjov og med lidt får vi bragt fansene tættere på den sport, jeg elsker så højt. Gør jer klar, Amerika!”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024