gettyimages 1252793289

Dansk landsholdsstjerne friede på ferien: 'Hun sagde ja'

Fodboldjun. 13 2023, 8:10
Han er kendt for sin ro og overblik. Men i en helt særlig situation i St. Tropez, mistede han alligevel lidt af begge dele.
Man skulle næsten tro, at en mand som Joachim Andersen ikke kan blive nervøs. Han er vant til at spille på de største scener, når han til dagligt tørner ud for Crystal Palace i Premier League.
Alligevel stod han for nylig overfor en opgave, der gjorde ham en kende nervøs. Heldigvis endte det hele, som han havde håbet på.
Forud for landsholdssamlingen har han været en smuttur i det sydlige Frankrig med sin kæreste Cecilie Porsdal. Her skulle bare koble fra i et par dage, men Joachim Andersen havde også andre planer.
Han havde nemlig besluttet sig for, at han ville stille sin kæreste et af livets store spørgsmål. Derfor gik han på knæ og spurgte, om hun ville gifte sig med ham. Det svarede hun heldigvis ja til.
"Jeg har været sammen med min kæreste et stykke tid og tænkte, at nu skulle ske, at der kom en ring på fingeren. Vi var lige i St. Tropez et par dage," siger han til B.T.
Han beskriver det som en 'speciel dag', ligesom han indrømmer, at han var meget nervøs forud for det store spørgsmål.
"Jeg var ikke nervøs op til, men lige op til blev jeg fandeme nervøs og rystede lidt. Det er en uvant situation, og det glemmer jeg aldrig," fortæller han.
Parret har endnu ikke besluttet sig for, hvor, hvornår og hvordan den store dag skal markeres. Inden de når så vidt, skal de naturligvis også fokusere på at nyde livet som forlovede.
Inden Joachim Andersen kan dedikere sig helt til dette, har han dog et par landskampe, der skal spilles. Den første af to kampe bliver spillet fredag, hvor Danmark får besøg af Nordirland i Parken.
Mest læste