Dansk landsholdsstjerne skal opereres – er ude i 3-4 måneder

Foto: Carmen Jaspersen/picture alliance via Getty Images

Den danske håndboldspiller Kathrine Heindahl har pådraget sig en alvorlig skade, og er ude i tre til fire måneder.

Kathrine Heindahl er ikke i stand til at deltage i VM-bronzekampen, da hun har pådraget sig en alvorlig skade.

Det skete fredag aften, hvor hun og resten af det danske landshold spillede VM-semifinale mod Norge.

Da hun røg i gulvet, blev hun liggende i store smerter. Det stod derfor klart, at der var noget alvorligt galt.

Efter kampen blev landstræner Jesper Jensen interviewet om situationen. Her havde han dog ikke meget nyt at bidrage med.

Lørdag formiddag er det blevet afsløret, at hun har pådraget sig en skade i det inderste ledbånd.

Det betyder, at Kathrine Heindahl ikke slipper for at komme under kniven. Alligevel har Jesper Jensen forklaret, at skaden ikke er så slemt, som man først havde antaget.

“Vi er først og fremmest rigtig kede af det over Heindahls skade, men samtidig er vi også lettede over omfanget. Når en spiller går i gulvet og tager sig til knæet, frygter man altid det værste, og selvom vi græder med Kathrine og hellere ville have været foruden den her skade, er det trods alt godt nyt, at skadens omfang ikke er så slemt, som vi først frygtede,” siger han til DanskHåndbolds hjemmeside.

Kathrine Heindahl udtaler også, at hun er meget ked af, at hun ikke kan deltage i Danmarks sidste kamp ved VM.

“At spille VM på hjemmebane har været en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse, og jeg har nydt hvert eneste minut, så selvfølgelig er jeg enormt skuffet og træt af ikke at kunne gøre den her VM-rejse færdig inde på banen sammen med holdet,” siger hun.

Hun bliver erstattet af Kaja Kamp, som hun til dagligt spiller sammen med i Team Esbjerg.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024