gettyimages 1496733604

Derfor var Max Verstappen så komfortabel trods kaos

Formel 1jun. 18 2023, 16:51
Canadas Grand Prix har indtil videre budt på skiftende vejr, nedbrud og andet. Alligevel formåede Max Verstappen at være komfortabel og selvsikker hele vejen igennem.
Det har været svært for holdene at navigere i Canadas Grand Prix indtil videre, da weekenden har været præget af skiftende vejr.
I situationen, hvor regnen pisker ned, er det vigtigt at kunne bevare overblikket og roen. Det samme gør sig gældende, hvis vejret pludselig begynder at skifte.
Har man heldet med sig til at udnytte det skiftende vejr, kan det dog være en betydelig fordel. Det var tilfældet for Haas, der med Nico Hülkenberg landede på en andenplads i kvalifikationen. Senere har han dog fået en straf på tre pladser.
Hos Max Verstappen var der ingen problemer, og kunne derfor sikre sig pole-position med en omgangstid, der var 1,3 sekunder hurtigere end andenpladsen.
Det var tydeligt, at den hollandske racerkører var både selvsikker og komfortabel. Det formåede han at være, selvom vejret flere gange ændrede sig fra et sekund til et andet.
Det betød, at der ofte var stor forskel på, hvor godt greb dækkene havde. Desuden var der også behov for flere dækskifte, for at kunne udnytte omstændighederne optimalt. Alt dette kan virke som kaos for nogen, men Verstappen var ganske komfortabel.
"Det hjælper, hvis du føler dig sikker på en våd bane," sagde Verstappen ifølge The Race.
"Det handler meget om mavefornemmelse. Fornemmelse af, hvilken linje, man skal tage. Det er svært at forklare, hvorfor det sker."
"Jeg kan huske, da min far stod på banen og pegede og fortalte mig, hvor jeg skulle køre i vådt. Jeg synes nemlig, at han var ret god på en våd bane i sin tid."
Mest læste