gettyimages 1258219205

Det giver ingen mening’: McLaren-stjerne involveret i sjælden Formel 1-afgørelse

Formel 1jun. 19 2023, 10:20
Lando Norris var meget forvirret efter Canadas Grand Prix, hvor han blev idømt en staf for 'usportslig opførsel'. Det er noget, der hører sig sjældenhederne til.
McLaren-kører Lando Norris blev idømt en straf for usportslig opførsel, mens en Safety Car var på banen. Det medførte, at han fik en straf på fem sekunder. Dermed mistede han også sin plads i top-10.
Norris kørte bag holdkammeraten Oscar Piastri på dette tidspunkt. McLaren ønskede at køre begge biler i pit på samme omgang.
Dette medførte, at den britiske racerkører reducerede sin hastighed med omtrent 50 km/t, for at skabe et hul op til holdkammeraten. Dermed var han sikker på, at hans dækskift ikke ville blive forsinket i pitlane.
Norris har selv hævdet, at det var på grænsen, men det er en grænse, som flere kørere har overtrådt. Desuden er det meget sjældent, at der bliver givet en straf for en sådan handling.
Det faktum, at stewards valgt at give ham en straf for usportslig opførsel, gjorde det kun endnu mere underligt. Det kan dog være et tegn på, at man fremover vil have en hårdere linje, hvad sådanne forseelser angår.
Efter løbet lagde Norris dog ikke skjul på, at han var meget overrasket over straffen.
"Jeg fik besked på at køre i pitlane tre sekunder før. På det tidspunkt havde jeg speederen i bund, så det giver ikke mening for mig," sagde han.
"Der er masser af tidspunkter, hvor man kører langsomt under en Virtual Safety Car. Så hvis får straf i dag, skulle jeg også have haft det i de sidste tre år. Og det samme skulle alle andre.
"Men nej, jeg mener ikke, at jeg har gjort noget galt."
Mest læste