Dommeren til Champions League-finalen mellem Manchester City og Inter Milan er fundet

Foto: Visionhaus/Getty Images

Når der spilles Champions League-finale den 10. juni, bliver det polske Szymon Marciniak, der skal styre slagets gang.

I næste måned spilles Champions League-finalen mellem Manchester City og Inter Milan. Mandag meldte UEFA ud, at kampens dommer er blevet udpeget.

Ifølge Reuters bliver det den polske dommer Szymon Marciniak, der kommer til at styre slagets gang. Det var også ham, der stod for at dømme VM-finalen i december.

Den 42-årige dommer er den første polske dommer, der fik muligheden for at dømme en VM-finale.

Det blev sandsynligvis en helt særlig oplevelse for polakken, da det hele kulminerede med en straffesparkskonkurrence. Først derefter kunne Argentina juble over at have slået det franske mandskab.

Efter kampen fik Marciniak stor ros for sin præstation, hvilket potentielt kan have spillet ind i forhold til valget af ham som dommer til CL-finalen.

Den store finale vil blive afviklet i Istanbul den 10. juni. Her kommer Marciniak desuden til at have selskab af dommerne Pawel Sokolnicki og Tomasz Listkiewicz. Det var samme hold, der stod for at dømme VM-finalen i december.

Marciniak har god erfaring i Champions League, da han har været dommer i otte kampe i denne sæson. Blandt andet var han dommer i Citys sejr på 4-0 over Real Madrid i deres anden semifinale.

Det er første gang, at han har ansvaret som dommer i en Champions League-finale. Tilbage i 2018 var han også involveret, da Real Madrid vandt over Liverpool, men her var det som fjerdedommer.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024