Efter bizart pressemøde: Tennisstjerne deler foto fra hospitalet

Foto: Robert Prange/Getty Images

Et pressemøde inden Madrid Open med Emma Raducanu trak store overskrifter. Nu viser det sig, at der var en god grund til hendes ageren.

Forud for Madrid Open deltog Emma Raducanu ved et pressemøde, men det var kun ganske få ord, hun fik ytret. Faktisk blev det ikke til mere end 58 ord i alt.

Det var ikke alle, der tog lige godt imod den måde, hun agerede på under dette pressemøde, hvorfor der hurtigt blev delt massevis af opslag om tennisstjernen på de sociale medier.

Kort efter det lettere bizarre pressemøde, blev det meldt ud, at Emma Raducanu havde besluttet at trække sig fra den store turnering i Madrid.

Dengang blev der ikke givet en nærmere forklaring på, hvorfor hun trak sig, men nu har den britiske tennisstjerne selv afsløret årsagen.

I et opslag på Twitter afslører hun nemlig, at hun skal opereres i begge hænder, hvorfor hun vil være ude i de kommende måneder.

“Man kan vist nemt sige, at de sidste 10 måneder har været svære, da jeg har kæmpet med skader i begge hænder,” fortæller hun, og afslører, at hun har spillet med smerter på det seneste.

Hun fortæller også, at hun har forsøgt at skære markant ned på sin træning, men heller ikke dette har været løsningen, hvorfor operationerne er blevet nødvendige.

Det er hovedsageligt hendes hænder, der driller, men det er ikke det eneste, der får en tur, når hun skal på operationsbordet. Den 20-årige tennisspiller skal nemlig også opereres i anklen.

“Det gør ondt at melde fra til sommerens store begivenheder, og jeg har prøvet at nedtone problemerne, så tak til alle mine fans, der har støttet mig, selvom I ikke kendte omstændighederne,” siger hun.

Det vides endnu ikke, hvor længe hun vil være ude, men det står i hvert fald klart, at hun kommer til at misse store turneringer som French Open og Wimbledon.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024