‘Er vi på den rigtige bane?’: Novak Djokovic overrasket efter to års fravær

Foto: Clive Mason/Getty Images

Novak Djokovic er for nylig vendt tilbage til USA for første gang i to år.

Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic skal i år deltage i Cincinnati Open. Det er første gang i to år, at han deltager i en turnering på amerikansk grund.

Årsagen til dette er, at han ikke er vaccineret mod coronavirus. Derfor har han ikke haft mulighed for at rejse ind i landet før nu, hvor restriktionerne er blevet ophævet.

Da han ikke har været i landet i to år, var han meget overvældet over støtten fra tilskuerne i lørdags. Her var han dukket op for at træne, og blev mødt af mange entusiastiske tilskuere.

I et nyligt interview med ATP Tour har han åbnet op omkring det faktum, at han skal spille i USA for første gang siden 2020.

Her forklarede han blandt andet, at han og hans træner lavede sjov med, om de var på den rette bane. Det skyldtes, at de var blevet mødt af et stort antal fans i forbindelse med hans træning.

“Det var fantastisk, for at være ærlig. Jeg lavede en joke med min træner, og spurgte ham, om vi er ved den rigtige bane. Vi troede, det var en kamp,” sagde han, og fortsatte:

“Han sagde faktisk, at han troede, det var en kamp, der fandt sted, fordi det var en kampbane.”

Stjernen udtrykte også sin påskønnelse for at modtage den store støtte fra sine fans, selvom der kun er tale om en træning.

“Det er virkelig fantastisk. Jeg er meget taknemmelig for tilstedeværelsen af så mange mennesker til en træningssession, hvilket er fantastisk,” sagde han.

“Igen oplevede jeg ved nogle turneringer over hele verden, lignende atmosfærer med hensyn til det store fremmøde på træningsbanerne.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024