Erik ten Hags store plan: Disse 13 spillere kan være fortid til sommer

Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images

Manchester United-træner Erik ten Hag har planer om at genopbygge sin trup til sommer, så han i næste sæson kan udfordre Arsenal og Manchester City i titelkampen.

Erik ten Hag har ifølge Daily Mail planer om at rydde ud i truppen til sommer, da han vil hente forstærkninger. For at overholde Financial Fair Play-reglerne er der derfor behov for at sælge ud.

Flere klubber har et godt øje til Anthony Elanga, mens Eric Bailly ikke forventes at vende retur til klubben. Dog skulle Marseille, som han er udlejet til, ikke ønske at købe ham permanent.

Alex Telles forventes heller ikke at vende retur, når hans lejeophold i Sevilla udløber. Derudover er der også stor tvivl om fremtiden for både Harry Maguire, Aaron Wan-Bissaka, Donny van de Beek, Brandon Williams og Anthony Martial.

Maguire er faldet ned i hierarkiet under både Raphael Varane og Lisandro Martine, og må derfor acceptere en mindre rolle, hvis han bliver. Wan-Bissaka har derimod svært ved at stjæle spilletid fra Diogo Dalot.

Van de Beek har ikke formået at få nyt liv i sin karriere under Ten Hag, og er ude med en knæskade resten af sæsonen. Williams har kun fået fem minutter på banen, siden Ten Hag blev hentet til klubben sidste sommer.

Martial har heller ikke vist den bedste form i denne sæson, og det er derfor en prioritet for Ten Hag at hente en ny angriber, hvilket betyder, at Martial skal væk.

En anden spiller, der også kan ende med at forlade klubben, er den unge Facundo Pellistri, der dog forventes at blive udlejet i stedet for solgt.

Amad Diallo har imponeret under sit lejeophold hos Sunderland, hvor han har scoret 11 mål. Han kan derfor potentielt få chance på Uniteds førstehold.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024