Erling Haalands kæreste stjal showet

Foto: Isabel Haugseng Johansen / Ballon d'Or

Erling Haaland havde mandag aften sin kæreste Isabel Haugseng Johansen med til Ballon d’Or-uddelingen.

Selvom man er kærester med en af de største fodboldstjerner i verden, kan man sagtens ende med at løbe med opmærksomheden. Det lykkedes den 19-årige Isabel Haugseng Johansen at gøre mandag aften ved Ballon d’Or-uddelingen.

En række af de største fodboldstjerner i verden var samlet i Paris, men især ét øjeblik har fået en del opmærksomhed.

Haaland blev nemlig kåret som vinder af årets bedste målscorer, hvorfor han blev tildelt Gerd Müller-trofæet. Da han stod på scenen, filmede tv-kameraerne på Isabel Haugseng Johansen.

Og her var det tydeligt at se, at den norske skønhed var rigtig glad på sin kærestes vegne. Ganske vist var det Lionel Messi, der løb med hovedprisen, men Haaland kan alligevel være godt tilfreds med sin 2022-sæson.

Parret fik også en del opmærksomhed, da de ankom til prisuddelingen mandag aften. Et billede af det celebre par på den røde løber endte endda på forsiden af det amerikanske medie Sports Illustrated.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af The Secret Scout (@thesecretscout1)

Haaland og Isabel Haugseng Johansen har kendt hinanden længe, da de begge kommer fra Bryne, som er en mindre norsk landsby. Desuden har de også det tilfælles, at de begge har spillet for den norske fodboldklub i ungdomsårene.

De har også dannet par i et stykke tid, men i den første del af deres forhold, blev det holdt hemmeligt. Derfor er det først for nylig, at parret er begyndt at vise sig offentligt.

Blandt andet var hun med til Manchester Citys mesterskabsfejring i maj, hvor hun også endte med at stjæle overskrifterne. Da Haaland og resten af City-mandskabet senere vandt Champions League, var hun også med til fejringen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024