gettyimages 1358600555

Fans forvirret over 'romantiske' billeder af Max Verstappen og Martin Garrix

Formel 1jun. 18 2023, 7:46
Max Verstappen nød tidligere på ugen et par dage med afslapning på en luksuriøs yacht i Saint Tropez.
Formel 1-stjernen Max Verstappen er kendt for at have en sublim arbejdsmoral. Derfor er det også en sjældenhed, at han vælger at koble helt fra.
Netop dette besluttede han sig for at gøre i et par dage i denne uge, inden han skulle rejse til Canada. Her skal han søndag forsøge at øge sin føring i konstruktørmesterskabet.
Tidligere på ugen nød han et par dage på en luksuriøs yacht i Saint Tropez, hvor han havde selskab af sin kæreste Kelly Piquet.
Derudover fik parret også besøg af den verdenskendte hollandske DJ, Martin Garrix. Og netop billeder af Garrix og Verstappen har fået de sociale medier til at koge over.
Daily Mail formåede at fange en række billeder af Verstappen, Garrix og Piquet på båden. På billederne kan man se, hvordan de slapper af på den luksuriøse yacht. Derudover er der også billeder af, at de forsøger at stå på at paddleboard.
På de sociale medier er det især billeder af Garrix og Verstappen, der deler et paddleboard, som der laves sjov med. Derfor er det blevet delt i et stort omfang på blandt andet Twitter.
Verstappen og Garrix har været gode venner i flere år, og sidstnævnte har derfor flere gange overværet Red Bull-stjernens løb. Blandt andet var han til stede under Miamis Grand Prix.
Du kan se en række af reaktionerne fra fansene på de sociale medier herunder.
Mest læste