Fodboldstjernes hustru deler hjerteskærende besked efter rideulykke: ‘Lad mig ikke være alene’

Foto: Jose Manuel Alvarez/Quality Sport Images/Getty Images

Paris Saint-Germains målmand Sergio Rico var søndage ude for en alvorlig ulykke, da han var ude at ride.

Hvad der blot skulle have været en hyggelig ridetur, endte helt katastrofalt for fodboldstjernen Sergio Rico.

På et tidspunkt faldt han af hesten, hvorefter han fik et spark i nakkeregionen. Ifølge RMC Sport var der tale om så voldsomt et spark, at han har pådraget sig hjerneblødninger. Desuden får han hjælp til at trække vejret.

PSG-målmanden er fortsat i kritisk, men stabil tilstand. Dette har nu fået hans hustru, Alba Silva, til at dele en rørende hyldest på det sociale medie Instagram.

“Lad mig ikke være alene, min elskede. For jeg lover, at jeg ikke kan, og jeg ved heller ikke, hvordan jeg skal leve uden dig,” skriver hun og fortsætter:

“Vi venter på dig, vi elsker dig så meget.”

Den 29-årige spanske målmand sad på bænken for PSG lørdag aften. Her spillede de 1-1 ude mod Strasbourg, hvilket var nok til at sikre det franske mesterskab.

Efter kampen besluttede Rico at rejse retur til sit hjemland Spanien. Her tog han på ridetur dagen efter, hvilket altså fik en fatal afslutning.

Efter ulykken, der fandt sted i El Rocio i den sydlige del af Spanien, blev han hastet til Virgen del Rocío-hospitalet i Sevilla.

Han har også en fortid i fodboldklubben Sevilla. Her spillede han frem til 2020, hvor han blev hentet til Paris Saint-Germain.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024