Formel 1 vil se nærmere på, om der var ulovlige forhold i forbindelse med baneinvasionen under det australske grandprix.
I slutningen af løbet i Australien, kom det frem på Sky Sports, at der fans, der kravlede rundt på hegnet langs banen.
Det medførte, at Australian Grand Prix Corporation, der er arrangør af løbet, blev bedt om at møde op hos stewards, hvor der blev talt om brud på sikkerheden.
Efterfølgende har det vist sig, at en 'stor gruppe tilskuere formåede at bryde sikkerhedslinjerne' og tilgå banen, selvom løbet stadig var i gang.
De sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der var forventet at være iværksat, var der - ifølge FIA - ikke blevet sørget for.
Dette resulterede i et 'usikkert miljø for tilskuer, kørere og personale' under løbet.
Ikke nok med det, så kunne tilskuerne også nå Nico Hülkenbergs bil, der var parkeret ved sving 2. Bilen blinkede med røde lys, og var derfor ikke sikker, da elektrisk afladning stadig var mulig.
Arrangørerne har indrømmet fejl med hensyn til sikkerheden, og at 'det var en uacceptabel situation, der kunne have haft katastrofale konsekvenser'.
Australian Grand Prix Corporation har meddelt, at der vil blive fulgt op på en undersøgelse, og at der vil indført tiltag, der skal løse disse problemer inden den næste begivenhed i Australien.
Alligevel har det medført, at der er blevet sendt en formel sag videre til FIA World Motor Sports Council, som skal stå for at udføre en nærmere undersøgelse.
Formålet for denne undersøgelse vil være at 'afgøre, om der skal tages yderligere skridt eller pålægges sanktioner', for at sikre 'sikker og velordnet afvikling af fremtidige begivenheder i Australien'.