Lewis Hamilton lægger ikke skjul på, at han ikke er imponeret over Florida, hvilket har fået ham til at sammenligne staten med Saudi-Arabien. Sidste år blev der indført en ny lov i Florida, som har delt vandene.
Den nye lov gør, at det er ulovligt for skolelærere at tale om seksuel orientering eller kønsidentitet. Dette gælder dog kun for elever op til og med 3. klasse.
Loven, der er af dens kritikere, bliver kaldt for 'Don't Say Gay', har fået den britiske Formel 1-stjerne til at rase over de manglende rettigheder for LGBT-personer i Florida.
Ifølge det britiske medie Mirror er det noget, som Hamilton har planer om at sætte fokus på i forbindelse med denne weekends Formel 1-grandprix, der bliver kørt i Miami.
"Det er slet ikke godt. Jeg står side om side med samfundet her. Jeg håber, at de bliver ved med at stå fast og skubbe tilbage. Det er ikke anderledes, end da vi var i Saudi-Arabien," sagde han til BBC ifølge Mirror.
"Jeg vil have regnbuen på min hjelm, fortsætter Hamilton, der flere gange før har forsøgt at sætte fokus på menneskerettigheder.
Hamilton er ikke ene om ikke at være tilfreds med den nye lov, som også har fået kritik fra flere andre sider. Blandt andet har den fået kritik fra Joe Biden, der har kaldt den for 'hadefuld'.
Derudover har landets tidligere ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, også udtalt sig negativ om loven, da han sidste kaldte det for 'en forbandet skam' at Floridas guvernør, Ron DeSantis, havde skrevet under på den.