Fransk teenager og hans agent på Camp Nou: Så Barcelona mod Alt. Madrid

Foto: Mikolaj Barbanell/SOPA Images/LightRocket via Getty Images

Den franske teenager Desire Doue og hans agent var til stede på Camp Nou, da FC Barcelona tørnede sammen med Atletico Madrid.

I løbet af de seneste år har Ligue 1-klubben Rennes produceres flere talentfulde spillere, hvoraf en af dem er havnet i FC Barcelona: Ousmane Dembélé.

En anden spiller, der også har fået sin fodboldopvækst i Rennes, er Eduardo Camavinga, der i stedet er havnet hos rivalerne i Real Madrid.

En spiller, der håber på at kunne følge i deres fodspor, er den unge Desire Doue, der har skabt et navn for sig selv i Ligue 1 i denne sæson.

Den kun 17-årige Doue spiller som offensiv midtbanespiller, og har i denne sæson bidraget med tre mål og et oplæg, men han har etableret som et af de mest lovende talenter i den franske liga.

Og nu viser det sig, at han og hans agent, Mickael Sylvestre, har været en tur i Barcelona, skriver Actualite-Barça.

Ifølge mediet var de til stede under kampen mellem Barcelona og Atletico Madrid, der endte med en smal sejr til hjemmeholdet på Spotify Camp Nou.

På trods af, at der endnu ikke har været sat lighedstegn mellem Barcelona og Doue, kan det vise sig at få stor betydning for den catalanske klub, at han og hans agent har besøgt stadion.

Barcelona er nemlig kendt for at være ivrige efter at hente unge talenter, som de kan udvikle og integrere i truppen – og dette skulle de også være åbne for at gøre til sommer.

Skal de vinde kampen om Doue, kræver det dog, at de handler hurtigt, da han siges at være på radaren i en række større klubber i Europa.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024