Fred Vasseur afslører samtaler med Ferrari: ‘Jeg er ikke tilfreds’

Foto: Qian Jun/MB Media/Getty Images

Ferrari-teamchef Fred Vasseur ser tilbage på en sæson, som han ikke kan være helt tilfreds med.

Ferrari måtte i sidste sæson nøjes med en 3.-plads i den samlede stilling. Det har Ferrari-teamchef Fred Vasseur slået fast, at han ikke er tilfreds med.

Især i starten af sæsonen havde det italienske hold store problemer, som kostede point for både Charles Leclerc og Carlos Sainz. Dermed endte de også med at tabe terræn til Red Bull, men også Mercedes og Aston Martin.

I takt med, at sæsonen skred frem, fik de også mere ud af deres VF-23. Det kunne ses ved, at Leclerc begyndte at klare sig godt i kvalifikationen. Ligeledes formåede Sainz også at sikre sig en sejr i Singapore.

“Vi ventede ikke på afslutningen af mesterskabet for at tale om det. Men fordelen hos Ferrari er, at vi har daglige diskussioner. Vi er ikke langt væk. Ingen kan være tilfredse med det, vi gjorde i begyndelsen af sæsonen,” sagde Vasseur.

“Vi havde for mange problemer med pålidelighed, og jeg var den første, der var ked af dette.”

“Men jeg tror mere end alt andet, at holdets reaktion og at vi var i stand til… Jeg er ikke en stor fan af statistik, men vi havde noget i retning af fem pole-positions ved de sidste otte begivenheder. Det faktum, at vi var i stand til at kæmpe med Max ved nogle lejligheder under løbene, var også et godt skridt fremad.”

“Selvom vi ikke er glade… Jeg behøver ikke, at hr. Vigna eller hr. Elkann fortæller mig, at jeg ikke kan være tilfreds med P3. Det er klart. Men jeg er mere end glad for reaktionen fra holdet og jeg tror, at denne følelse er den samme hos alle.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024