Frederik Vesti med i vanvittig afslutning: Lukrerer på crashfest

Foto: Joe Portlock - Formula 1/Formula Motorsport Limited via Getty Images

Danske Frederik Vesti var fredag meget tæt på at sikre sig pole-position i Formel 2-kvalifikationen i Baku.

Det var meget tæt på at blive til en pole-postion for Frederik Vesti, da han fredag kørte kvalifikation i Formel 2 i Baku.

Faktisk var det kun 71 tusindedele af et sekund, der adskilte ham fra pole-position. På trods af dette, måtte han nøjes med en 4. plads, da det var en meget tæt kvalifikation.

Det er den hidtil bedste startplacering for den danske Formel 2-kører, og i modsætning til flere rivaler og sin holdkammerat, satte han sin tid uden at få en afgørende slipstrøm.

I lørdagens sprintløb imponerede Vesti også, da han formåede at lukrere på et større sammenstød.

Da det ternede flag blev vist, havde Vesti sikret sig en 2. plads, hvilket gav ham syv vigtige point. Det er noget, der har stor betydning for stillingen, da ingen af hans nærmeste konkurrenter leverede under sprintløbet.

Frem mod slutningen af løbet, kørte Roy Nissany nærmeste direkte ind i en væg, hvilket medførte, at en safetycar blev sendt på banen.

Ved genstarten var flere af bilerne præget af kolde dæk og bremser, hvilket resulterede i, at hele seks kørere parkerede bilen i første sving. Det omfattede blandt andet de to forreste biler.

For en stund var Vesti helt i front, men i sving fire var han ved at miste kontrollen på grund af de kolde dæk. Det udnyttede Prema-holdkammeraten Oliver Bearman til at overhale ham, hvorefter han kunne holde føringen resten af vejen hjem.

Efter løbet udtalte Vesti, der på nuværende tidspunkt er det største håb for, at endnu en dansker kan finde vej til Formel 1, at han var ærgerlig over, at han ikke vandt, selvom Prema fik både 1. og 2. pladsen.

“Det er et godt resultat for Prema med P1 og P2. Men selvfølgelig ville jeg hellere vinde. Jeg gjorde mit bedste, men understyrede og snittede væggen. Oliver fik en bedre udgang på svinget, og så kom der endnu en safetycar,” sagde Vesti ifølge Ekstra Bladet.

I det primære Formel 2-løb starter den danske racerkører som nr. 4, og er derfor i en god position til at score vigtige point.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024