gettyimages 1495905601

George Russell kræver svar efter uheld med Lewis Hamilton

Formel 1jun. 05 2023, 10:34
George Russell har indkaldt til et internt møde hos Mercedes, efter kvalifikationen i Spaniens Grand Prix.
Lewis Hamilton og George Russell endte med at køre ind i hinanden i et sving i Spaniens Grand Prix. Det hele var forårsaget af en fejlkommunikation, og sidstnævnte måtte trække ud på græsset.
Russell valgte at holde sin linje inderst i svinget, og hævder, at han ikke var klar over Hamiltons tilstedeværelse. Det medførte, at han svingede bredt for at skabe plads mellem sig selv og Carlos Sainz, uden at have observeret Hamilton.
Den syvdobbelte verdensmester blev tvunget til at køre ud på græsset med en hastighed på omtrent 290 km/t. Alligevel formåede han dog at holde sin bil på rette kurs.
Hans undvigende manøvre var ikke helt perfekt, hvorfor der var et mindre sammenstød med Russells bil. Det betød, at han fik beskadiget sin frontvinge, hvilket han var rasende over på tidspunktet.
"Det var bare en stor fejlkommunikation. Jeg kiggede fremad og forsøgte at ramme slipstream fra Carlos (Sainz, red.). Det næste jeg ser er, at Lewis er der," sagde Russell efterfølgende ifølge Express.
"Så vi er nødt til at tale internt om, hvordan det skete, da det aldrig må ske mellem to holdkammerater. Det var ingen af kørernes skyld. Intet af kørerne var forkert. Men inden for holdet burde det ikke ske, og kommunikationen skal være bedre."
I situationen gav Hamilton udtryk for, at han ikke var tilfreds. Over radioen sagde han til Mercedes-teamet, at det var en 'virkelig farlig' manøvre, som Russell havde lavet. Desuden forklarede han, at det havde forårsaget skade.
Både Russell og andre dele af personalet insisterede på dog på, at der var tale om en 'fejlkommunikation'.
Mest læste