Golfbiler for mere end 700.000 kroner stjålet fra golfbane

Foto: Shutterstock

Golfbiler kan være rigtig dyre, og er tilsyneladende blevet et mål for kriminelle, der håber at kunne tjene hurtige penge.

Det er ikke billigt at købe en golfbil. Alligevel står de frit tilgængeligt i mange golfklubber, hvor spillerne har mulighed for at leje dem.

Tilsyneladende er der kriminelle, der har set en mulighed i dette. Det har resulteret i, at en golfklub har mistet 13 af deres golfbiler.

Ifølge mediet CP24 har dette fået politiet til at efterspørge hjælp, efter 13 golfbiler er forsvundet fra en golfbane syd for London i Canada. Golfbilerne er blevet stjålet i løbet af natten til tirsdag.

Ontario Provincial Police fik en anmeldelse fra Belmont Golf Course i Central Elgin om, at de manglede det store antal golfbiler. Anmeldelsen løb ind kl. 05.00, hvorefter der blev sendt betjente ud til stedet.

På stedet fandt betjentene hurtigt ud af, at en eller flere ukendte personer havde tilegnet sig adgang til en ejendom i løbet af natten.

Derefter har de formået at stjæle intet mindre end 13 Ez Go-golfbiler. Der er tale om helt særlige gasdrevne golfbiler, der har en anslået værdi på mere end 700.000 kroner.

Da politiet er på bar bund i sagen, har de opfordret beboere i området til at hjælpe. De har sendt en særlig opfordring til de borgere, der enten har videoovervågning eller har set noget mistænkeligt, om at kontakte dem.

I en pressemeddelelse oplyser Ontario Provincial Police, at de efterforsker sagen.

Indtil videre er der ikke blevet offentliggjort en beskrivelse af den eller de mistænkte personer i sagen.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024