Grædefærdig Boris Becker: ‘Jeg ramte bunden, da jeg blev fængslet i 30 måneder’

Foto: Boris Streubel/Getty Images for Laureus

Den tidligere tennisstjerne Boris Becker har åbnet op om sin tid i et engelsk fængsel. Det sker i en ny dokumentar, der bliver sendt på AppleTV.

I december sidste år blev den 55-årige Boris Becker løsladt fra et fængsel i England, efter at have siddet bag tremmer i otte måneder. Hans dom lød på 30 måneder, men han blev løsladt før tid, hvorefter han blev udvist fra Storbritannien.

Den seksdobbelte grand slam-vinder blev i april sidste år dømt for at skjule aktiver i forbindelse med en konkurs, der havde en samlet værdi på 2,5 millioner pund, hvilket svarer til lidt over 21 millioner kroner.

Da han blev løsladt, blev han udvist fra Storbritannien, hvorfor han besluttede sig for at vende retur til Tyskland. Og nu er han på vej med en dokumentar sammen med Apple, der har fået titlen ‘Boom! Boom! The World vs. Boris Becker’.

I en ny trailer, der for nylig er blevet offentliggjort, ser man ikke blot Becker, men også andre tennisstjerner såsom John McEnroe, Björn Borg samt  Novak Djokovic, der alle er med i den kommende dokumentar.

Men det er Becker, der med hans egne ord giver langt den største indsigt, hvilket især kommer til udtryk, når han reflekterer over hans mere kontroversielle øjeblikke.

“Jeg har ramt bunden. Men det er ikke slut endnu, der kommer endnu et kapitel,” lyder det fra en grædefærdig Becker ifølge Daily Mail, da han taler om sin tid i fængslet.

Hertil taler han også ud om dengang, han opdagede, at han havde et kærlighedsbarn på vej, efter en affære med den russiske model Angela Ermakova i 1999. Affæren kostede ham hans ægteskab med daværende kone, Barbara.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024