Guenther Steiner vil hente til Hamilton til Haas F1 – men på en betingelse

Foto: Beata Zawrzel/NurPhoto via Getty Images

Guenther Steiner er åben for at hente Lewis Hamilton til Haas, men det kommer kun til at ske på én betingelse.

Guenther Steiner var med til at stifte Haas F1, og har været holdets teamchef siden 2016. Netflix-serien ‘Drive to Survive’ har været med til at gøre ham til en af de mest elskede personligheder i Formel 1.

I et nyligt interview med Metro Sport har han udtalt sig om fremtiden for Formel 1, og her blev der også talt om, hvordan han ser fremtiden for Lewis Hamilton.

Hamiltons fremtid er et emne, der dominerer Formel 1 for tiden. Det skyldes, at den syvdobbelte verdensmesters kontrakt med Mercedes udløber efter denne sæson.

Den 38-årige stjerne har flere gange sagt, at han har planer om at blive hos Mercedes, og Steiner mener også, at det er, hvad der kommer til at ske.

Med et smil på læben sagde han dog også, at han gerne vil hente ham til Haas, men det kræver, at der er en betingelse, der bliver opfyldt.

“Hvis Toto betaler hans løn, så ja – absolut! Det skal du skrive nu! Når Toto spørger, hvorfor han skal betale lønnen, vil jeg sige: ‘Fordi du burde’,” sagde han til Metro Sport.

“Jeg tror, han bliver. Han er en Mercedes-mand. Hvilke andre muligheder har han? Alle de andre hold har meget stærke kørere. Max (Verstappen, red.) er hos Red Bull, Fernando (Alonso, red.) er hos Aston Martin og Charles Leclerc er hos Ferrari.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024