Günther Steiner advarer Formel 1 mod at overreagere

Foto: Dan Istitene/Getty Images

Haas-boss Günther Steiner mener, at Formel 1 skal være varsomme med ikke at overreagere.

Løbet i Qatar trækker stadig overskrifter, selvom det er flere uger siden, at det blev afviklet. Det skyldes primært, at flere kørere klagede over høj temperatur og luftfugtighed.

Det er en af de hurtigste baner i kalenderen med flere hurtige sving. I år blev kørerne pålagt at foretage mindst tre stop under løbet i Qatar. Det skyldes, at dækkene ikke kunne håndtere de høje curbs på banen.

En kulmination af disse faktorer gjorde, at det meste af feltet var fysisk utilpas under og efter løbet. Blandt andet kastede Esteban Ocon op under løbet, mens Logan Sargeant måtte trække sig, fordi han blev utilpas. Flere andre kørere måtte have lægehjælp efter løbet, fordi de var dehydrerede.

Det har naturligvis medført, at flere kørere og teamchefer er blevet spurgt til deres holdning til løbet. En af dem, der adskilte sig fra de øvrige personer, var Haas-boss Günther Steiner. De fleste krævede handling og ændringer, men Steiner mener, at man ikke bør forhaste sig.

“Jeg er enig i alt det, der er blevet sagt. For at pege på den gode ting, så tror jeg ikke, at det er planen at køre i Qatar på denne tid næste år. Risikoen for, at vi har en lignende situation i kalenderen, er i hvert fald ret lav,” sagde han ifølge Total Motorsport.

“Og nu ved vi, at vi ikke kan gøre det, så jeg synes ikke, vi skal overreagere for at finde tekniske løsninger. Jeg tror, at vi skal holde os på jorden og se, om der er en risiko eller ej. Ellers kan vi undgå det ved at justere kalenderen, hvilket jeg synes er den nemmeste måde at gøre det på.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024