Günther Steiner klar til at sagsøge Haas for 50% ejerskab af Formel 1-teamet

Foto: Shutterstock

Günther Steiner siges at være klar til at trække Gene Haas i retten, da de er uenige om ejerskabet af Formel 1-holdet Haas.

Günther Steiner har flere gang fortalt om sit gode forhold til holdejer Gene Haas. Nu viser det sig, at forholdet måske ikke er helt så godt, som han har sagt.

I hvert fald lyder det, at Steiner skulle være klar til at trække Haas i retten, hvis de ikke indbyrdes kan nå til enighed.

Deres strid drejer sig om ejerskabet af det amerikanske Formel 1-hold. Steiner hævder, at Haas ikke vil anerkende, at han ejer en stor del af holdet.

Ifølge BusinessF1 Magazine skulle striden tage udgangspunkt i en aftale, der blev indgået mellem Steiner og Haas i 2016. I denne forbindelse blev han angiveligt lovet en ejerandel på intet mindre end 50% af holdet.

Dette er de to mænd dog slet ikke enige i. Haas har kraftigt afvist, at der skulle være hold i denne påstand. Netop derfor kan det ikke udelukkes, at en juridisk kamp er på vej.

Haas F1 Team skulle eftersigende have en værdi på 900 millioner dollars (ca. 6,1 milliarder kroner), hvorfor det er en stor sum penge, der er tale om.

Hvis det viser sig, at Steiners påstand ikke holder stik, står han til at lide et tab på 450 millioner dollars. Det svarer til lidt over tre milliarder kroner, som kan glippe, hvis holdet f.eks. bliver solgt.

Det faktum, at der er en risiko for at lide et stort tab, kan være grunden til Steiners ønske om at finde en løsning.

Hvis Gene Haas og Günther Steiner ikke selv kan blive enige om en aftale, kan det i sidste ende være en sag, der finder sin vej ind i en retssal.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024