Haas ikke klar til at forlænge Kevin Magnussens kontrakt

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Formel 1-holdet Haas er endnu ikke klar til at tilbyde Kevin Magnussen en ny kontrakt.

Nico Hülkenberg nærmer sig en ny kontrakt med Haas, men det samme er ikke tilfældet for Kevin Magnussen. Derfor står det endnu ikke klart, om han bliver på holdet næste år.

Teamchef Günther Steiner og Haas har endnu ikke klar til at forlænge hans aftale. Derfor kan han potentielt være fortid på holdet efter denne sæson.

Da han i Ungarn blev spurgt om Magnussens fremtid, havde han ikke et definitivt svar.

“Det må vi se på,” sagde han ifølge Grandpx.news.

Han udtalte dog, at han ‘faktisk er tilfreds’ med begge kørere. Alligevel tøvede han ikke med at pege på Hülkenberg som ham, der har imponeret mest i år.

“Logisk set ved Kevin, at han skal indhente Nico. I øjeblikket er Nico bare bedre. Kevin har heller ingen problemer med at indrømme det,” sagde han.

Magnussen har også udtalt sig om sin fremtid på holdet. Han har forklaret, at de løbende har været i dialog, og at han ikke frygter for sin fremtid.

“Vi kommunikerer hele tiden. Både mig og Günther ved godt, at min kontrakt udløber ved årets udgang, så selvfølgelig vil der være forhandlinger,” sagde han.

“Hvornår de finder sted, eller om de allerede sker, er ikke noget, jeg vil uddybe, før der dukker noget konkret op. Men hvis jeg vil køre næste år, så skal jeg skrive under på en ny kontrakt.”

“Jeg er ikke så bekymret over dette, da der ikke tidligere var nogen problemer med det.”

Dermed indikerer Magnussen, at han føler sig overbevist om, at tingene nok skal flaske sig. Om det bliver tilfældet, må tiden vise.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024