Hall of shame? Disse to Formel 1-kører betaler for blå flueben på Twitter

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Ikke alle har taget godt imod, at man skal betale for et blåt flueben på Twitter. To Formel 1-stjerner har dog ikke problemer med det.

I oktober sidste år blev Twitter overtaget af Elon Musk, og siden da er flere nye tiltag blevet søsat.

Først blev de blå flueben helt fjernet fra platformen, men nu er de tilbage – og denne gang skal du betale for dem.

Det betyder, at alle kan få et blåt flueben ud for deres navn, hvorimod det før i tiden kun var kendisser, virksomheder mv., der havde fluebenet. Det blev nemlig brugt til at verificere ægtheden af en profil.

I dag kan man købe det såkaldte Twitter Blue for 8 dollar om måneden, men det er langt fra alle, der har haft lyst til at gøre dette.

Det har også betydet, at en stor del af de kendisser, der før havde et blåt flueben ved deres navn, ikke længere har det. Derfor er det svært at se, hvorvidt en profil egentlig er ægte.

Kun ganske få personer på platformen har et blåt flueben, uden selv at betale for det, og det skyldes kun, at Musk selv betaler for dem. Det drejer sig om LeBron James, Stephen King og William Shatner.

At det netop er dem, han har valgt, er ikke helt uden grund, da de alle tre har udtalt sig negativ om Twitter Blue, hvorfor han – nærmest sarkastisk – har valgt at betale for dem.

Og ifølge GPFans har de fleste Formel 1-stjerner mistet deres blå flueben, men der er to, der har valgt at betale for at beholde det. Det gør sig gældende for Valtteri Bottas og Lance Stroll, hvis far, Lawrence Stroll, ejer Aston Martin-holdet.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024