gettyimages 1258352172

Hamilton insisterer på at Mercedes stadig er 'vindere' trods afstand til Red Bull

Formel 1jun. 03 2023, 13:19
Lewis Hamilton har insisteret på, at Mercedes stadig er et 'hold af vindere', selvom de ikke kan hamle op med Red Bull.
Mercedes har svært ved at følge med Red Bull i denne sæson. I skrivende stund er de 130 point efter rivalerne i konstruktørmesterskabet.
Enten Max Verstapen eller Sergio Perez har sikret sig sejren i hvert af de seks løb i år. Den hollandske stjerne har vundet fire løb, og fører derfor i den samlede stilling.
Og selvom det virker til, at Red Bull har skabt en bil, der ikke kan indhentes, giver Hamilton ikke op. Derimod er han sikker på, at Mercedes igen kan vinde i fremtiden.
Det er dog efterhånden et stykke tid siden, at det er sket sidst. Den syvdobbelte verdensmester har ikke vundet et eneste løb siden 2021.
"Det er stadig et hold af vindere. Det handler bare om, at bilen ikke er en vinder for tiden," sagde Hamilton til L'Equipe.
"Men alle disse folk (på holdet, red.) har ikke pludselig mistet deres evner. På fabrikken er det, som de laver, ganske enkelt fænomenalt."
"Vi har lavet en fejl med denne bil, og med de nye regler er det hverken nemt eller hurtigt at rette det. De store forbedringer i Monaco er første skridt i den rigtige retning."
"Det kommer til at tage tid. Men jeg har fuld tillid til drengene, og til at vi kan vinde igen, selvom det varer et stykke tid, før vi kan hamle op mod Red Bull."
"Næste års bil skal kunne det. På fabrikken arbejder jeg sammen med gutterne for at få os i mål. Vi arbejder med at designe den næste bil på den rigtige måde."
Mest læste