Harry Kane ser ud til at gå i David Beckhams fodspor med skifte til United

Foto: Valerio Pennicino/Getty Images

Harry Kane forventes at skifte til Manchester United til sommer, hvor han kun har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Tottenham.

Harry Kane ser ud til at fortsætte i David Beckhams fodspor denne sommer, hvor han forventes at skifte til Manchester United.

Kanes forventede skifte til United vil bevare de bemærkelsesværdige paralleller mellem hans karriere og den tidligere United-superstjerne Beckham.

Begge gik på den samme skole, Chingford Foundation, begge spillede for det samme hold, da de voksede op, Ridgeway Rovers, og begge blev anfører for Englands landshold.

Lighederne i deres karrierer, forventes nu at fortsætte denne sommer, hvor Kane er indstillet på at forlade Tottenham til United i en handel, der løber op i 80 mio. pund (ca. 680 mio. kr.)

Det skriver Daily Mirror.

United-træner Erik ten Hag har gjort Kane til et klart transfermål til sommer, og angriberen er efter sigende klar til at skifte til Old Trafford, da han ønsker at vinde sølvtøj.

Da han nu kan kalde sig topscorer for både England og Tottenham, er Kane, der fylder 30 år i juli, desperat efter at vinde trofæer og ved, at han er nødt til at finde en klub for at opnå det.

Siden Cristiano Ronaldos exit i november sidste år, har United en effektiv angriber. De har hentet Wout Weghorst på en lejeaftale resten af sæsonen, men til sommer ventes han afløst af Kane.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024