gettyimages 1256560728

Her er 6 private ting, du (måske) ikke vidste om Holger Rune

Tennismaj 23 2023, 12:23
Holger Rune er på kort tid blevet en af de mest kendte sportsfolk i Danmark. Alligevel er der ting, som du (måske) ikke ved om ham.
20-årige Holger Rune rykkede mandag op på en sjetteplads på verdensranglisten. Det er den absolut bedste placering nogensinde for en dansk tennisspiller.
Hans store succes på tennisbanen har gjort folk nysgerrige efter at vide mere om den unge stjerne. Herunder kan du læse om seks ting, som du (måske) ikke vidste om ham.

1. Bor i Monaco

Holger Rune er dansker, men han har forladt sit hjemland til fordel for Monaco. For mindre end et år siden, købte han en lejlighed i Monaco, hvor han til dagligt træner på Patrick Mouratoglous akademi.

2. Har lejlighed i København

I starten af året købte den unge tennisstjerne en lejlighed i København. Ifølge BILLED-BLADET er der tale om en 105 kvadratmeter stor lejlighed i Nordhavn, der kostede 6,95 mio. kr.

3. Ejer sommerhus i Nordsjælland

Skulle Rune blive træt af enten København eller Monaco, kan han trække sig tilbage i Vejby. Her har han et sommerhus på 58 kvadratmeter, der ligger 100 meter fra standen. Han købte det i marts sidste år for 2,95 mio. kr.

4. Hans storesøster er model

Holger Runes storesøster, Alma Rune, er model for modelbureauet Scoop Models. På trods af en travl karriere, er hun ofte at finde på tribunen, for at støtte sin lillebror.

5. Hans mor er manager

Hans mor, Aneke Rune, er altid med på tribunen til hans kampe. Det skyldes, at hun ikke kun er mor, men også manager for den unge tennisstjerne. Hun driver også sin egen virksomhed, hvor datteren Alma for nylig er blevet ansat til at styre forretningen i Danmark.

6. Har kongelige fans

Tidligere har Rune spillet i samme klub som prins Christian og prinsesse Isabella. Da han blev fejret af klubben efter triumfen ved juniorernes French Open i 2019, blev han hyldet af kronprins Frederik.
Mest læste